10.11.09

IT-afdelingen informerer om aktuel status

Information til medlemsmødet i SEH den 11 november 2009 kl. 10 - 12. Meddelelser fra SEH IT-afd ved Finn, Kim og Valdemar.
Tovholderkollegiet er p.t. igang med Strategi-processen og de mødes torsdag den 12 november kl. 11 - 15 i SEH.
Inden da har bestyrelsen på sit møde givet bidrag til Strategi- og handlingsplan 2010. Dokumentet kan fås den 10. dec. 2009.
Det er et arbejde som IT-afdelingen er involveret i, fordi vi skal stille ressourcer til rådighed samt bidrage med nyudvikling af effektive strategier i 2010.
I 2010 skal virksomhedsafdelingen sætte et særlig forkus på, at afdelingens medlemmer hver skal overvåge 20 virksomheder pr. kvartal.
Med overvågning menes fokus på job-åbninger, jobbeskrivelser til vikarjob, opslåede stillinger via hjemmesiden samt projektåbninger. Værktøjerne der anvendes er aktuel gennemgang af hjemmesider, etablering af kontaktpersoner i virksomheden samt evt. besøg m.h.p. at skabe partnerskaber med SEH.
Den anden del er effektiv kommunikation via jobforum-møder i SEH mandag og torsdag eftermiddag kl. 15 - 18, så også dem, der har deltidsjob, får mulighed for at kigge forbi og høre om de nye jobåbninger fra dem, der overvåger sin "jobportofølge" samt evt. nyheder fra dem, der er i jobs og som vil melde tilbage til SEH.
Denne idé er endnu ikke færdigudviklet eller kommittet i virk.afd, men vil være et nødvendigt led i aktiv skabelse af jobmatch i SEH internt.

Den tredie vigtige nyhed er udvælgelse og intern/ekstern uddannelse af virksomhedskonsulenter (4-5 stk pr. kvartal) i SEH.
Alle medlemmer fra alle afdelinger kan søge bestyrelsen om at blive uddannet til virksomhedskonsulent.
Men det stiller større krav til personlig salg, mandsskabsbehandling og kompetenceformidling samt jobmatch evner ud over det almindelige.
Men i SEH vil vi i løbet af 2010 kunne få fastholdt 6-8 personer, som har dette ansvar og den motivation at støtte andre i en effektiv jobmatchning imellem de stillinger vi i SEH henter hjem og de mange velkvalificerede kandidater vi har.

Udover 2 halvårlige 1 dagskurser i virksomheds service internt i SEH påhviler det den store medlemskreds i virksomhedsafdelingen at påtage sig 1-2 på-vej-hjem jobmatch faglige møder pr. kvartal på kontorvagtsdage (tirsdage).
Virksomhedsafdelingen skal være ansvarlig for at der etableres og gennemføres afdelingsmøde kl. 10 - 12 hver tirsdag samt at der optages et beslutningsreferat som formidles til medlemmerne og at hver af de øvrige afdelinger får en kopi i deres postbakke.

PR-gruppen er tilknyttet virksomhedsafdelingen og skal holde brochure, infobreve, nyhedsbreve og informationer up-to-date, så det er present til alle som beskæftiger sig med virksomhedsovervågning, etablerer virksomhedsbesøg og partnerskaber.
Medlemsbrochuren udarbejder de i fællesskab med medlemsafdelingen som står for formidling til medlemmerne med undtagelse af jobforum-møderne, hvor en særlig udpeget koordinator i virksomhedsafdelingen indkalder via medlems webloggen.

Medlemsafdelingen kører intromøde hver onsdag kl. 13 - 15 i 2010 med 2-4 gæster pr. gang.
Tovholderen, facilitatoren samt øvrige mødte tovholdere fra de andre afdelinger har et fælles ansvar for at 2 af gæsterne bliver medlemmer af foreningen som succeskriterie for hver intromøde.
Det er vigtig at de fremmødte får besvaret alle spørgsmål på mødet samt valgt den afdeling man vil arbejde aktivt i fremover evt. aftales fremmøde og evt. arbejdsopgaver via repræsentanten fra afdelingen.
Valget af afdeling er frivilling, men at der er et aktivitetskrav på 10 timer pr. måned, som skal overholdes. Det er jo et selvaktiveringsnetværk vi er i og der kommer ingen "jobduer" flyvende ind "gratis".
Succeskriteriet for A1 medlemmer vil være at de kommer i SEH og lægger arbejdstimer til foreningens budget fremover.
For A2 medlemmernes vedkommende med deltidsarbejde, så er det helt OK, hvis de blot opfylder de 10 arbejdstimer pr. måned.
En gennemført indmeldelse er kun succesfuld hvis indmeldelsesblankettet er udfyldt korrekt især med e-mail, fødselsdato og valgt afdeling samt at der også har været gennemført den første aktive deltagelse i afdelingen efter at kontigent betalt er kontrolleret.
Derefter har Tovholderen i afdelingen ansvaret for mandskabsplejen og de afdelingsmæssige aftaler gennemføres og at der følges op på to-do-opgaver til succes er nået.

Medlemsafdelingen skal også sørge for at skabe kontaktforbindelser (aftale kontaktpersoner) med organisationer, hvori vi hverver nye medlemmer.

Medlemsafdelingen skal sørge for at få mindst 2 pladser besat med medlemmer til hver SED-internatkursus i Svendborg samt at tilmelde 2-4 personer af medlemmer på SED`s 1 dagsmøder og seminarer.

Administrationsafdelingen har ansvar for at henvendelser om medlemsskab bliver succesfuld samt at afgang af medlemmer følges op med information om hvorfor man forlader SEH.
For Admin.afd drejer det sig om alle telefoniske eller personlige henvendelser på kontordagen samt alle e-mail henvendelser til info@sehovedstaden.net bliver gennemført med korrekt indmeldelsesblanket underskrevet, tro-og love erklæring (for A1-medlemmer), kontingent betalt, medlemsnummer udleveret og kontrol af personoplysninger og CV-profil påbegyndt samt aktiv deltagelse i det første afdelingsmøde.

Først da overgår medlemsplejen til tovholder i den valgte afdelingen.

Administrationsafdelingen har med SEH`s deltagelse i SED fælles CV-database fået nogle nye statistik værktøjer til afrapportering til SEHs bestyrelse og måltal til AMS-rapporteringer kvartals- og årsafslutningsvis.

Der føres af afdelingen en opdateret medlemsliste samt opdateret e-mail adresseliste i info@sehovedstaden.net De enkelt medlemmer opfordres til at meddele administrationsafd@sehovedstaden.net så snart de har skift i deres medlemsstatus eller hvis de har behov for hjælp til deres CV eller personprofil i CV-databasen.

IT-afdelingen vil i 2010 introducere et ugentlig 3 timers kommunikationskursus med max 4. deltagere pr. gang og med 2 instruktorer, der har ansvaret for at medlemmerne vil have egen e-mail, kende administration af afdelingens og kontorvagt e-mailien info@sehovedstaden.net, at vide hvor man hurtigst kan få oplysninger og afgive information til SEHs medlemmer, samt vil kunne sætte blogs op og finde frem til vigtig intern information via intranettet i SEH samt have kendskab til SED`s intranet med netværksnyt og fælles netværksdokumenter.

IT-afdelingen vil i 2010 introducere et internt intranet på Serveren, så der ikke ligger redundant data på alle PC`er og at disse så kan køre hurtigere fordi de er blivet slaket med op til 1 GB data.

Der etableres en internetforbindelse til mødelokalet.

Netnørderne der er et mininetværk under SEH kører månedlige på-vej-hjem møder af 2,5 times varighed for IT-faglige og edb interesserede medlemmer.

Se næste arrangement om weblogsanvendelse i SEH onsdag den 25. november 2009 kl. 17 - 20.30
samt den 8. dece. 2009 vedr. vinsmagning kl. 17 - 19.30. Koster 100 kr for deltagelse betalt ved indgangen til Valdemar Thomsen samt
julestue kl. 19.30 - 23, men så skal man have en 30 krs julegave med som fordeles ved hjælp af det spil. Tilmelding til netnoerd@gmail.com

IT-afdelingen efterlyser villige forsøgskaniner til et kommunikationskursus i SEH onsdag den 16 december kl. 12 - 15.
Tilmelding til webmaster@sehovedstaden.net
Netnørderne har offentliggjort sit 2010 på-vej-hjem mødeprogram. se evt.http://netnoerd.tripod.com/arrangementforum/ eller weblog
http://netnoerd-arrangementer.blogspot.com

På gensyn
Valdemar Thomsen, Tovholder i IT-afdelingen
Senior Erhverv Hovedstaden
Løngangstræde 37B, 3.th
DK-1468 København K.
Telefon 33 32 38 98

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

god start

Anonym sagde ...

Tak for de interessante oplysninger

Anonym sagde ...

Good day !.
You may , probably very interested to know how one can manage to receive high yields .
There is no need to invest much at first. You may commense to get income with as small sum of money as 20-100 dollars.

AimTrust is what you haven`t ever dreamt of such a chance to become rich
AimTrust incorporates an offshore structure with advanced asset management technologies in production and delivery of pipes for oil and gas.

Its head office is in Panama with affiliates around the world.
Do you want to become an affluent person?
That`s your chance That`s what you wish in the long run!

I`m happy and lucky, I started to take up real money with the help of this company,
and I invite you to do the same. It`s all about how to choose a proper companion utilizes your funds in a right way - that`s the AimTrust!.
I make 2G daily, and my first deposit was 1 grand only!
It`s easy to join , just click this link http://evufirara.arcadepages.com/gonyduwe.html
and lucky you`re! Let`s take this option together to feel the smell of real money